Velbesøgt møde om udbud af VISO-ydelser

25-03-2021

Cirka 180 tilbudsgivere deltog i Socialstyrelsens møde 4. marts om det kommende store udbud af VISO-ydelser på voksenområdet. Du kan nu se opsamlingen fra dagens chatforum.

Socialstyrelsen forventer at kunne annoncere et udbud af VISO-kontrakter senere på året. Udbuddet vil omfatte specialrådgivning og udredning på det sociale område i relation til alle målgrupperne på voksenområdet.

Opsamling fra mødet

For at orientere om udbuddet havde Socialstyrelsen inviteret til et virtuelt informationsmøde den 4. marts, og det var der cirka 180 interesserede tilbudsgivere landet over, der tog imod. På mødet kunne de mange deltagere høre nærmere om udbudsprocessen og den forventede udbudsmodel, herunder også fordelingen af de overordnede målgrupper og tilhørende delaftaler.

Under det velbesøgte møde var der mulighed for at bruge mødets chatforum, hvor der blev budt ind med både gode spørgsmål og spændende kommentarer og forslag. VISO tager de mange kvalificerede input med i det videre arbejde med at udvikle udbudsmaterialet.

En opsamling på spørgsmål og input fra chatten er nu tilgængelig på VISOs hjemmeside:

Se opsamlingen fra chatten

Alle deltagerne i mødet har modtaget oplæggene som slides. Andre interesserede kan også få dem tilsendt. Skriv til os på leverandorteamviso@socialstyrelsen.dk

Høring i foråret

Den aktuelle plan er, at udvalgte dele af udbudsmaterialet sendes i høring her i løbet af foråret, og at udbuddet annonceres efter sommerferien, formodentlig i august eller september.

Har I spørgsmål til mødet, udbudsprocessen el. lignende, er I velkommen til at kontakte VISO på leverandorteamviso@socialstyrelsen.dk

 

 

Senest opdateret 25-03-2021

Kontakt

Rikke Søndergaard

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet.

Tilmeld dig her