Få overblik over hjælpemidler til børn og voksne med muskelsvind

16-11-2020

To nye indgange på Hjælpemiddelbasen giver et overblik over et bredt spektrum af hjælpemidler, der kan lette hverdagen for både børn med muskelsvind, forældre samt voksne med muskelsvind. Målgruppeindgangene henvender sig til både borgere og fagpersoner.

Muskelsvind er en fællesbetegnelse for en række neuromuskulære sygdomme, som påvirker samspillet mellem nerver og muskler. Muskelsvind kan vise sig i meget forskellige grader, og der er stor forskel på, hvordan funktionsevnen er påvirket hos den enkelte. Behovet for hjælpemidler vil derfor altid være individuelt. 

Bredt spektrum af hjælpemidler

For at gøre det nemmere at vælge det rigtige hjælpemiddel til børn og voksne, som lever med muskelsvind, har Socialstyrelsen lavet en særlig indgang til hver af de to målgrupper på Hjælpemiddelbasen.

De nye målgruppeindgange beskriver et bredt spektrum af hjælpemidler, som kan støtte barnet, forældrene eller den voksne i mobilitet, kommunikation, leg og dagligdags aktiviteter. Begge målgruppeindgange belyser behovet for støtte i hverdagen, og brugen af forskellige relevante hjælpemidler forklares.

Inspiration og vejledning

Målgruppeindgangene kan benyttes som inspiration og vejledning i forbindelse valg af hjælpemidler. Målgruppeindgangene henvender sig ikke blot til fagpersoner, men også til børn med muskelsvind og deres forældre samt voksne med muskelsvind.

Se målgruppeindgangen: Muskelsvind – børn

Se målgruppeindgangen: Muskelsvind - voksne

 

Senest opdateret 16-11-2020

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet.

Tilmeld dig her