I 2020 afholder Socialstyrelsen igen et opkvalificerende kursus for koordinatorer for unge, der er idømt ungdomssanktion. Kurset finder sted over to sammenhængende dage den 11.-12. marts og foregår i Socialstyrelsens lokaler i Odense.
Kurset skal bidrage til, at indsatsen over for unge, som er idømt en ungdomssanktion, bliver mere målrettet, koordineret og sammenhængende og får et større fokus på uddannelse og beskæftigelse.
Kursisterne får viden om sanktionsforløbet og dets muligheder og begrænsninger. Der er også fokus på forhold, der har vist sig at skabe særlige udfordringer. Et tredje element er koordineringsarbejdet, herunder afholdelse af netværksmøder.
Målgruppen for kurserne er personer, der allerede er ansat som koordinatorer eller forventer at blive det. Det er gratis at deltage.
Tilmelding senest torsdag den 6. februar 2020.
Tilmelding
Tilmelding til kurset via denne side
Vil du vide mere?
Læs om koordinatorkurserne i ungdomssanktionen