Socialstyrelsen udbyder en opgave om tilrettelæggelse og gennemførelse af en kampagne om førstehjælp i dagtilbud. Kampagnen udbydes som en del af dagtilbudsaftalen ”Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet”. Tilbudsfristen er tirsdag den 10. april 2018.
Den udbudte opgave
Kampagnen skal udbrede budskabet om vigtigheden af det pædagogiske personales kompetencer i førstehjælp. Opgaven indebærer således planlægning og gennemførelse af en landsdækkende kampagne, herunder udvikling af konkrete materialer, som kan anvendes i det enkelte dagtilbud til at sætte fokus på førstehjælp. Materialer kan fx være videoer og plakater.
Kampagnen skal også gøre opmærksom på ansøgningspuljen til førstehjælpskurser til personale i dagtilbud. Puljen, der udmeldes af Socialstyrelsen senere på året, er på 8 mio. kr. og er afsat i forbindelse med dagtilbudsaftalen.
Praktiske oplysninger
Udbuddet sker efter udbudslovens afsnit III.
Beløbsrammen er 1,5 mio. kr., og kampagnen skal løbe i perioden september 2018 til februar 2019
Tilbudsfristen er den 10. april 2018 kl. 12.
Det samlede udbudsmateriale er tilgængeligt i Mercells digitale udbudssystem. For at få adgang til udbudsmaterialet, afgive tilbud og stille spørgsmål til udbudsmaterialet skal man oprettes som bruger i systemet. Oprettelse i systemet er gratis og medfører ikke pligt til at afgive tilbud.
Ordregivers svar på evt. spørgsmål om udbudsmaterialet vil også være at finde i udbudssystemet.
Gå til udbudsmaterialet i Mercells udbudssystem om førstehjælp i dagtilbud