Pulje: Førstehjælpskurser til personale i dagtilbud

16-08-2018

Der er udmeldt en ansøgningspulje til styrkelse af kompetencerne i førstehjælp blandt personalet i dagtilbud. Ansøgningsfrist: 5. oktober 2018 kl. 12.

Socialstyrelsen har udmeldt en ansøgningspulje på 7,8 mio. kr. til støtte til kommuner, der ønsker styrke kompetencerne i førstehjælp blandt personalet i dagtilbud. Støtten gives til afholdelse af kurser.

Ansøgningspuljen skal styrke fokus på førstehjælp i dagtilbud og dermed understøtte sikkerheden for børnene.  Det er et krav, at kommunerne medfinansierer 25 % af udgifterne til førstehjælpskurserne.

Målgruppe

Målgruppen for ansøgningspuljen er personale i dagtilbud.  Målgruppen omfatter personale i både kommunale og private dagtilbud. Der kan kun ydes tilskud til kurser til personale, der ikke indenfor de sidste 24 måneder har gennemgået førstehjælpskurser.

Hvem kan søge?

Ansøgningspuljens ansøgerkreds er kommuner.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er den 5. oktober 2018 kl. 12:00. Der modtages ikke ansøgninger efter denne frist.

Ansøgere skal være opmærksomme på, at der skal anvendes en NemID-medarbejdersignatur ved oprettelse og indsendelse af ansøgninger.

Oplysningskampagne

Sammen med udmeldingen af puljen igangsættes en kampagne om vigtigheden af førstehjælpskompetencer i dagtilbud. I efteråret vil der som led i kampagnen løbende blive offentliggjort materialer.

Første skridt er lanceringen af kampagnehjemmesiden Hvisudheldeterude.dk.

Gå til kampagnesitet Hvisuheldeterude.dk.

Yderligere oplysninger og adgang til at søge via Tilskudsportalen

 

 

 

 

 

Senest opdateret 16-08-2018

Kontakt

Center for Økonomi og Tilskudsadministration

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet.

Tilmeld dig her