Nordic Implementation Conference: Joining the Forces of Implementation

27-02-2018

Socialstyrelsen er medarrangør af en nordisk konference om implementering. Den afholdes i København d. 28 - 30. maj 2018. Kom og få ny viden og inspiration til dit arbejde med at implementere tiltag og skabe forandringer.

Nordic Implementation Conference: Joining the Forces of Implementation er en nordisk og international konference, som udvikler og forener forskning i implementering og i praksis. Forskere og praktikere fra social-, beskæftigelses-, uddannelses- og sundhedsområdet mødes om inspirerende oplæg og udveksling af erfaringer om implementering.

Konferencen foregår på engelsk og henvender sig til både forskere og praktikere, der arbejder med implementering i privat og offentligt regi på social-, beskæftigelses-, uddannelses- og sundhedsområdet.

Der er pre-conference dag d. 28. maj kl. 13 - 16 med dybdegående workshops, bl.a. med mulighed for at arbejde med egen case. Selve konferencen byder på en bred vifte af oplæg og posters samt 4 keynote speakers:

  • Greg Aarons (klinisk og organisationspsykolog samt professor i psykiatri ved University of California, San Diego)
  • Judy Hutchings (programudvikler af De Utrolige År og direktør for Bangor’s Centre for Evidence-Based Early Intervention)
  • Kim de Jong (ekspert i feedback mekanismer og outcome monitorering, Leiden University)
  • John Lavis (direktør for World Health Organisation (WHO) Collaborating Centre on Evidence-Informed Policy).

Programmet opdateres løbende.

Læs mere og tilmeld dig konferencen og dens nyhedsbrev på konferencens hjemmeside


Pris: 4100 kr. Medlemmer af Dansk Implementeringsnetværk (DIN) kan få en rabat på 800 kr. Pre-conference workshops d. 28. maj koster 350 kr.

Tilmeldingsfristen er d. 27. april 2018.

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet.

Tilmeld dig her