Inspirationsmøde om programmet Stepping Stones

03-04-2018

Socialstyrelsen og Kalundborg Kommune inviterer til inspirationsmøde 16. april 2018. Hør om det australske program Stepping Stones, og hvordan indsatsen kan gøre en forskel for familier, der har et barn med handicap.

Kalundborg Kommune er én af de 5 danske kommuner, der har arbejdet med det australske familieprogram Stepping Stones, som med succes er blevet afprøvet i danske familier.

Nu præsenterer kommunen og Socialstyrelsen den evidensbaserede indsats på et inspirationsmøde for ledere og fagfolk i kommunale forvaltninger.  Mødet holdes 16. april i Kalundborg. Det er gratis at deltage, og der er fortsat ledige pladser.

Færre konflikter og mere overskud

Programmet klæder forældre til børn med handicap bedre på til at mestre livet i familien, så fx. stress- og konfliktniveauet nedbringes betydeligt, og der bliver mere overskud til aktiviteter, også udenfor hjemmet.

Vær med, når Socialstyrelsen præsenterer Stepping Stones, og Kalundborg Kommune fortæller om, hvordan der er blevet arbejdet med indsatsen og familier i kommunen. Familier, der har deltaget i indsatsen, bidrager med, hvordan Stepping Stones har hjulpet hele familien til en bedre hverdag.

Arrangementet er en del af Socialstyrelsens rundrejse i fire regioner i 2018. Stepping Stones præsenteres også i Aalborg 14. juni 2018 og i Herning til september 2018. Tilmeldingen til disse arrangementer åbner senere på året.

Læs mere og tilmeld dig inspirationsmødet i Kalundborg senest 10. april 2018

Senest opdateret 03-04-2018

Kontakt

Dorthe Bevensee
Fuldmægtig

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet.

Tilmeld dig her