Høring og dialogmøde om det mest specialiserede social- og specialundervisningsområde

11-04-2018

Socialstyrelsen afholder en skriftlig høring om målgrupper og indsatser på det mest specialiserede social- og specialundervisningsområde. Høringen løber fra 14. maj til 4. juni 2018. Få mere at vide på vores dialogmøde 14. maj.

Socialstyrelsen annoncerer den årlige, skriftlige høring på det mest specialiserede social- og specialundervisningsområde. Høringen foregår i perioden 14. maj - 4. juni 2018. 

Skriftlig høring om centrale udmeldinger

Socialstyrelsen kan udmelde målgrupper eller særlige indsatser til kommunerne, hvor der er behov for en øget koordination eller planlægning på tværs af kommuner i en eller flere regioner – en såkaldt central udmelding. 

De centrale udmeldinger skal sikre og videreudvikle den højt specialiserede indsats på tværs af kommuner og regioner.

Under høringsperioden kan bruger- og interesseorganisationer komme med input til Socialstyrelsens vurdering af, om der er det fornødne udbud af højt specialiserede tilbud og et eventuelt behov for centrale udmeldinger.

Dialogmøde 14. maj om høringen

Som optakt til høringen afholder Socialstyrelsen et dialogmøde for bruger- og interesseorganisationer. Her kan man høre om rammerne og processen for dette års høring.

Dialogmødet finder sted på høringsperiodens første dag 14. maj 2018 kl. 10.00-13.00 på Hotel Scandic Copenhagen.

Tilmelding til dialogmødet 14. maj

Der er tilmeldingsfrist 27.  april.

Mere viden om National Koordination

Arbejdet med centrale udmeldinger foregår i regi af den nationale koordinationsstruktur, National Koordination under Socialstyrelsen. National Koordination bidrager til, at der er det fornødne udbud af højt specialiserede indsatser og tilbud til borgere inden for det højt specialiserede social- og specialundervisningsområde. Det sker via dialog med de centrale interessenter og via vidensopbygning og monitorering af målgrupper.

Læs mere om National koordination her

Senest opdateret 11-04-2018

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet.

Tilmeld dig her