Få støtte til udvikling af den sociale stofmisbrugsbehandling

04-01-2018

Er jeres kommune interesseret i at få hjælp til at implementere de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling? Socialstyrelsen tilbyder gratis udviklingsforløb. Ansøgningsfrist: 7. februar 2018.

Fra 2018 til 2019 understøtter Socialstyrelsen implementeringen af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling i kommunerne. Det sker i regi af en task force, som tilbyder gratis udviklingsforløb til landets kommuner.

10 kommuner er allerede i gang med et udviklingsforløb, og Socialstyrelsen tilbyder nu yderligere op til fem kommuner et udviklingsforløb. Fristen for at søge i denne runde er 7. februar 2018.

Hvorfor deltage i et udviklingsforløb?

Ved at deltage i task forcens udviklingsforløb får kommunen:

  • afdækket styrker og udfordringer i den lokale sociale stofmisbrugsbehandling 
  • en lokal udviklingsplan for indsatsområder i den sociale stofmisbrugsbehandling
  • proces- og implementeringsstøtte gennem hele forløbet
  • dybdegående kendskab til de nationale retningslinjer for social stofmisbrugsbehandling.

Praktiske oplysninger om udviklingsforløbene

Kommuner, som er interesserede i at deltage i et udviklingsforløb, skal udfylde og indsende et henvendelsesskema til Socialstyrelsen senest 7. februar 2018.

Derefter vil et antal kommuner blive indkaldt til et dialogmøde ultimo februar 2018.

På baggrund af dialogmøderne udvælges op til fem kommuner til et udviklingsforløb med opstart medio marts 2018.

Kommuner, som får tilsagn om at deltage i et udviklingsforløb, indgår en samarbejdsaftale med Socialstyrelsen om rammer, vilkår og ressourcer for det videre samarbejde.

Generel information om implementeringen af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

Læs specifikt om deltagelse i et udviklingsforløb og få adgang til henvendelsesskemaet

Læs om indholdet af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

Senest opdateret 04-01-2018

Kontakt

Dorte Venø Jakobsen
Specialkonsulent

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet.

Tilmeld dig her