På temadagene vil der være fokus på, hvordan du som leder kan bidrage til at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen på voksenhandicapområdet.
Temadagene vil blive afholdt den 23. maj i Vejle og den 1. juni i København. Begge dage kl. 10.00-15.00. Der er en egenbetaling på 495 kr. for at deltage på temadagen. De to temadage har samme indhold, så man kan deltage der, hvor det passer bedst ind i kalender og geografi.
Målgruppen for temadagene er kommunale områdechefer, myndighedsledere og faglige ledere på voksenhandicapområdet.
Styrker og opmærksomhedspunkter
På temadagen sætter vi fokus på, hvordan man som leder i en kommune kan skabe gode rammer for sagsbehandlingen på voksenhandicapområdet. På baggrund af task forcens erfaringer ser vi på styrker og opmærksomhedspunkter på området, og vi præsenterer gode eksempler fra kommunerne.
I løbet af temadagen kommer vi rundt om disse emner:
- Task forcens kvalitetsforståelse
- Lovlighed og socialfaglig kvalitet i sagsbehandlingen på voksenhandicapområdet
- Erfaringer på tværs af kommunerne
Tilmelding og flere oplysninger om temadagen 23. maj 2017 i Vejle
Tilmelding og flere oplysninger om temadagen 1. juni 2017 i København
Mere information om Task forcen på handicapområdet