Social- og Boligstyrelsen udbyder en rekrutteringskampagne, der løber fra december 2026 til december 2028.
Kampagnen skal bidrage til, at flere borgere med grønlandsk baggrund eller stort kendskab til grønlandske forhold bliver motiveret til at blive plejefamilie for anbragte børn og unge med grønlandsk baggrund.
Den udbudte opgave
Målgruppen for kampagnen er dels borgere, der selv har en grønlandsk baggrund, dels øvrige borgere med et stort kendskab til grønlandske forhold.
Kampagnen skal formidle, hvordan borgere i målgruppen kan bidrage til, at børn og unge, som anbringes i plejefamilie bevarer tilknytningen til deres grønlandske baggrund, og hvad det indebærer at være plejefamilie.
Praktiske oplysninger
Kontraktperioden løber fra december 2026 til december 2028.
Beløbsrammen er 2,5. mio. kr. ekskl. moms.
Tilbudsfristen er 2. oktober 2026 kl. 12.00.
Udbudsmaterialet er tilgængeligt i det digitale udbudssystem EU-Supply. Al aktivitet vedrørende udbuddet (herunder spørgsmål og svar) vil ske via dette.
Læs mere om udbuddet