Tilskudsadministrationen får ny telefontid

22-10-2026

Ringer du nogle gange til Social- og Boligstyrelsens tilskudsadministration? Så skal du være opmærksom på, at telefontiden fra og med den 1. november 2026 er kl. 10-11 på alle hverdage.

Tilskudsadministration på socialområdet ændrer sin telefontid.  

Telefonen er i dag åben kl. 10-12. I den sidste time af åbningstiden har vi imidlertid kun få henvendelser, og derfor vil vi fremover lukke kl. 11. Ændringen træder i kraft pr. 1. november 2026.

Telefonnummeret er fortsat 72 42 41 33, og vi fortsætter med at holde åbent alle hverdage, dog ikke i ferieperioder.

Vi fastholder også den nuværende telefonsluse, så man - afhængig af det spørgsmål, man har - vil blive stillet videre enten til en økonomimedarbejder eller en medarbejder fra puljeadministrationen, når man ringer.

Skriftlige henvendelser

Du er også altid velkommen til at skrive til os. Det kan ske enten via Tilskudsportalen eller ved at sende en mail på tilskudsforvaltning@sbst.dk

Hvis du vil vide mere

Du kan læse mere om kontaktmulighederne og se ferieperioderne via linket nedenfor:

Se vores kontaktside

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet

Tilmeld dig her