Nu er der nye tal på alle målgrupper i social.dk's dataunivers

05-02-2026

Kender du social.dk? Her formidler vi viden om socialområdet på en let tilgængelig måde. Vi har lige ajourført datauniverset med nye tal for alle sitets fokusområder, bl.a. autisme, ADHD og vold i nære relationer. Der er også tal om nye målgrupper, fx børn med lav trivsel i skolen. 

Vi har netop opdateret datauniverset på social.dk med de nyeste tal fra bl.a. Danmarks Statistik (se boks) for alle sidens fokusområder, fx ADHD, autisme, og vold i nære relationer.

Som noget nyt kan du nu også se tal om børn med lav trivsel i skolen og politianmeldt vold i hjemmet.

Du kan finde centrale tal for din kommune, nabokommunen og for hele landet. Tallene er tilgængelige som tabeller, figurer eller grafer.

Se de nye tal på social.dk


Hvad er social.dk?

Social.dk er et samlet udstillingsvindue for viden om børn, unge og voksne med handicap eller i socialt udsatte positioner.

Ud over datauniverset rummer sitet også anbefalinger og beskrivelser af målgrupper og sociale indsatser, så du som leder eller medarbejder kan få et samlet overblik over aktuel og anvendelsesorienteret viden på socialområdet.

Tallene i datauniverset dækker i udgangspunkt årene 2018-24, og du kan derfor også få et overblik over udviklingen i perioden og fx se vækst eller fald i målgrupper eller udgifter.

Hvor stammer tallene fra?

Alle tal på social.dk er baseret på styrelsens egne beregninger på grundlag af data fra Danmarks Statistik eller Tilbudsportalen.

Vi bruger de nyeste tal, der er tilgængelige, og opdaterer datauniverset hurtigst muligt bagefter.

Kontakt

Elisabeth Schjødt Aaskilde
Fuldmægtig

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet.

Tilmeld dig her