Rusmiddelbehandlingsmetoden MOVE blev udviklet for nogle år siden til unge mellem 15 og 30 år.
Metoden har generelt vist særdeles gode resultater. Unge, der har traumer – fx som følge af seksuelt misbrug eller vold – eller som på anden led er særligt belastede, har dog svært ved at profitere af behandlingen.
Der er derfor udviklet en ny version af metoden, som tager særlig sigte på unge med svære og komplekse problematikker. Den nye udgave, der kaldes MOVE+, er nu blevet afprøvet i fem kommuner. Den tegner lovende, fremgår det af evalueringen.
Lovende resultater
Evalueringen viser overordnet, at MOVE+ har haft positive virkninger for de unge.
Konkret er det 39 pct. af de unge, som er stoffrie ni måneder efter, de er indskrevet i behandlingen. Tallet gælder den samlede gruppe af unge, der både har deltaget i forløbet og i de opfølgende målinger, der er foretaget.
Nogle af de unge har imidlertid ikke deltaget i alle målinger. Tager man højde for det med en bortfaldsanalyse, vurderes det, at andelen af unge, der bliver stoffrie, er 29 pct.
De allermest belastede
Resultaterne er også positive, når man ser særskilt på gruppen af unge, der både har svære eksternaliserende og internaliserende problemer (også kaldet en SEIP-profil).
Her ses nemlig, at 53 pct. af de unge, der har fået behandling efter MOVE+ og deltaget i målingerne efter 9 måneder, bliver stoffrie. Når der korrigeres for, at ikke alle unge har svaret på målingen, er den estimerede andel 34 pct.
Selvom disse tal skal tolkes med en vis forsigtighed, fordi grupperne er relativt små, må de betragtes som lovende.
Bedre trivsel
Evalueringen viser også en positiv udvikling i de unges mentale trivsel.
Selvom der fortsat er mange, der er stærkt belastede, er der samlet set færre unge, som er meget påvirket af svære psykiske problematikker som depression, angst og selvmordstanker.
Potentiale for udbredelse
Evalueringen ser udover resultaterne for de unge også på omkostninger og implementeringserfaringer. Samlet vurderes det, at MOVE+ er egnet til den tiltænkte målgruppe og har potentiale
for generel udbredelse.
Hent evalueringen
Metoden er udviklet og pilotafprøvet af Social- og Boligstyrelsen i samarbejde med Center for Rusmiddelforskning, Komponent, Metodecentret og rusmiddelcentre i fem kommuner - Haderslev, Holbæk, Horsens, Kolding og Roskilde.
Evalueringen er gennemført af Social- og Boligstyrelsen.