Efter læk i CPR: Styrelsen indfører ekstra kontrol

09-10-2026

I lyset af det store læk af oplysninger fra CPR er der generelt behov for øget opmærksomhed på risici for svindel med personoplysninger. Social- og Boligstyrelsen indfører derfor ekstra kontrolprocedurer ved henvendelser om borgersager.

Styrelsen for Samfundssikkerhed har opfordret myndigheder, organisationer mv. til at supplere deres identitetskontrol. Det sker i kølvandet på det store læk af oplysninger fra Det Centrale Personregister.

Konkret anbefales det, at myndigheder mv. skærper deres fokus på situationer, hvor fx CPR-nummer bruges til at bekræfte identiteten på enten på henvenderen selv eller en anden person.

Social- og Boligstyrelsen indfører derfor ekstra procedurer til kontrol af identiteten på personer, der henvender sig til styrelsen i forbindelse med en borgersag. Det kan fx være en forespørgsel om en sag i VISO, Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation.

For at understøtte et højt sikkerhedsniveau er der tale om en ny standard, der vil blive brugt generelt i forbindelse med borgersager.

Styrelsen beder derfor om forståelse for, at identitetskontrollen også vil gælde fx faste samarbejdspartnere, andre myndigheder, borgere, der henvender sig om deres egen sag og deres pårørende.

De nye procedurer er trådt i kraft.

Information til borgere

Er man som borger i tvivl om, hvordan man skal forholde sig, kan man gå ind på hjemmesiden sikkerdigital.dk.

Her er der information til borgere om, hvad man skal være opmærksom på efter lækket i CPR og gode råd til at spotte svindel.

Gå til sikkerdigital.dk her

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet.

Tilmeld dig her