13-årige Freja kommer fast i lektiecafeen, hvor du er frivillig. I den senere tid er Freja blevet meget indadvendt. Hun har tabt sig og ser ud, som om hun sover for lidt. Du er alvorligt bekymret for hende, men også i tvivl om, hvordan du skal handle. Skal du kontakte kommunen? Hvordan er det nu helt præcist, man gør det? Og hvad så med relationen til Freja?
Som frivillig i en social organisation, der fx tilbyder samvær, rådgivning eller lektiehjælp, kan man opleve at blive bekymret for et barn eller en ung, som man har kontakt til, og hvor der er behov for en indsats, som ligger ud over det, som organisationen kan tilbyde.
Både de frivillige organisationer og de frivillige selv har pligt til at handle på bekymringerne og på den måde være med til at sikre, at børn og unge får den hjælp og støtte fra kommunen, som de har ret til, hvis de har brug for det. Men det kan være svært at vide, hvad det er, man skal reagere på, og hvordan man i praksis skal gribe det an, hvis man skal lave en underretning.
Social- og Boligstyrelsen har derfor lavet en guide, der er særligt målrettet frivillige sociale organisationer.
Det kan du finde i guiden
Som frivillig kan det være nemmere at tale med barnet, den unge og forældrene om eventuelle bekymringer, hvis man ved, hvordan kontakten til kommunen kan være en vej til den støtte og hjælp, som barnet, den unge eller familien har behov for. Guiden rummer derfor en oversigt over, hvilke konkrete støttemuligheder kommunen kan tilbyde, og hvordan man i praksis gør, når man underretter kommunen.
Ofte har man som frivillig en tæt og tillidsfuld relation til de børn og unge, man har kontakt med, især hvis det er nogen, man har kendt i en periode. Den relation kan man bygge videre på i dialogen om, hvordan det foregår, når kommunen træder til.
Guiden bidrager her med redskaber til, hvordan man kan håndtere snakken. Fx er der links til en videoserie, man kan se med barnet/den unge. Der er også en ordliste og et dialogredskab, som kan give en bedre forståelse for, hvorfor en underretning kan være en hjælp, og hvad der kan komme til at ske, efter kommunen har modtaget underretningen.
Onepagers med opmærksomhedspunkter
Ud over guiden er der udarbejdet to onepagers med vigtige opmærksomhedspunkter, når der opstår bekymring for et barns eller en ungs trivsel – herunder de tegn og signaler, man bør holde øje med. De to onepagers er oplagte at printe og hænge op som plakater i fx de frivillige medarbejderes personalerum. De har QR-koder, som leder til guiden.
Der er også udarbejdet fire korte oplysningsvideoer, som skal hjælpe organisationerne med at gøre de frivillige opmærksomme på guiden.
Hent guiden og de supplerende materialer