Social- og Boligstyrelsen inviterer alle med et fagligt ledelsesansvar på socialpsykiatriske botilbud og bostøtte-tilbud til at deltage i vores ledernetværk.
Efterårets netværksmøder holdes den 21. oktober i Aarhus og den 23. oktober i København. Vi ser frem til at byde både nye og tidligere deltagere velkommen!
Det sker på dagen
Socialtilsynet vil fra 2026 få en mere risikobaseret tilsynspraksis – jf. den politiske aftale på området. Forberedelserne er godt i gang, og vi har inviteret repræsentanter fra henholdsvis Socialtilsyn Øst og Socialtilsyn Midt til at holde oplæg om sigtelinjerne for den ændrede praksis.
Der bliver mulighed for at gå i dialog med oplægsholderne om det gode samarbejde mellem socialtilsynet og de sociale tilbud, herunder hvilken betydning den justerede praksis kan have for jeres faglige ledelsesopgave.
Om eftermiddagen åbner vi for dialog og sparring i mindre grupper om det, der aktuelt optager jer som ledere i socialpsykiatrien. Dialogen vil blive tilrettelagt med afsæt i jeres ønsker til faglige drøftelser i et ledelsesperspektiv. Forslag til emner må meget gerne sendes i forbindelse med tilmeldingen til møderne.
Forventet udbytte af deltagelse
- Du får mulighed for at udvide dit faglige netværk.
- Du får mulighed for at drøfte, hvad der er god faglig ledelse med andre ledere i socialpsykiatrien, og hvordan du kan styrke din egen ledelse.
- Du får viden om recovery-orienteret rehabilitering samt relevante indsatser og metoder.
- Du bliver orienteret om den aktuelle udvikling på området og om aktuelle initiativer, projekter og tilbud målrettet socialområdet fra Social- og Boligstyrelsen.
Tilmeld dig snart
Deltagelse i ledernetværket er gratis.
Der er et begrænset antal pladser til hvert møde, så vent ikke for længe med at tilmelde dig, hvis du er interesseret.
Mødet den 21. oktober holdes i Aarhus (Ledernetværk Vest), og mødet den 23. oktober holdes i København (Ledernetværk Øst).
Fristen for tilmelding til begge møder er den 8. oktober.
Tilmelding til Ledernetværk Vest (Aarhus)
Tilmelding til Ledernetværk Øst (København)