Min tro på min egen faglighed og evne til at navigere i komplicerede sociale problemstillinger vakler lidt. For en mor til en af pigerne, Johanne, har sendt mig en mail, som jeg oplever som belærende og med en tydelig irettesættelse af mine dispositioner og forventninger til pigen.
Sådan fortæller en kontaktlærer om en dialog med en mor i forbindelse med en fremlæggelse i klassen. Johanne, der går i 10. klasse, har autisme og angst og har haft meget skolefravær. Generelt oplever læreren, at de har en god kontakt, og at oplægget er en passende udfordring, som også kan blive en god oplevelse for Johanne. Men morens mail skaber lidt tvivl om, hvordan hun skal håndtere situationen.
Efter en drøftelse med en kollega ringer læreren til Johannes mor, og de ender med at aftale både en plan A, B og C for fremlæggelsen, så Johanne på dagen kan vurdere, hvad hun er klar til. Læreren stoler fortsat på sin oprindelige vurdering. Men det vigtige er, at inddragelsen har givet Johannes mor ro i maven, så hun kan støtte op om sin datters udvikling.
Faglige og følelsesmæssige dilemmaer
Historien indgår i én af fem praksisfortællinger, som VISO offentliggjorde i maj. Der har generelt været stor interesse for dem, og de relanceres nu, for at endnu flere bliver opmærksomme på dem.
Praksisfortællinger omhandler betydningsfulde hændelser, tanker og følelser, som man kan opleve i arbejdet med sårbare børn og unge og deres forældre.
Undervejs i fortællingerne giver VISOs specialister deres bud på, hvordan man som fagperson kan navigere nænsomt og nysgerrigt i forhold til nogle af de faglige og følelsesmæssige dilemmaer, der kan opstå i arbejdet.
En dybere forståelse
"Fortællingerne åbner op for nogle af de komplekse problemstillinger, man som fagperson kan møde i samarbejdet med sårbare børn og unge og deres forældre og kan være med til at give en dybere forståelse af, hvad der kan være på spil,” siger kontorchef i VISO Anja Mangelsen og fortsætter:
”Det er historier, der går tæt på praksis, og en af deres styrker er, at de har både faglige og personlige perspektiver med. Mange fagpersoner vil uden tvivl kunne nikke genkendende til de udfordringer, der fortælles om. Og forhåbentligt bliver de også inspireret af de refleksioner og valg, der beskrives – og får selv mod til at handle.”
Supplerende fagmaterialer
Ud over historien om Johanne er der fire andre praksisfortællinger, som tematiserer forældresamarbejde med høj følelsesmæssig intensitet, modstand hos anbragte unge, usynlige sprogvanskeligheder og selvdestruktiv adfærd som fx selvskade.
Til hver fortælling hører en video eller podcast samt en værktøjskasse med supplerende faglige materialer, som man kan dykke ned i og anvende i sin egen praksis. I fortællingen om Johanne drejer det sig fx om redskaber til at arbejde med udviklingszoner, energiforvaltning og udvidet forældresamarbejde, mens der fx i fortællingen om selvskade og anden selvdestruktiv adfærd bl.a. er samtaleark og input til regulering af egne følelser i belastede situationer. Der er også netop tilføjet en ny pjece, der i kort form tematiserer nogle af de mest centrale problemstillinger i forbindelse med selvskade.
Her kan du hente alle praksisfortællingerne