Et ud af fem børn, der anbringes uden for hjemmet, oplever tre eller flere anbringelsessteder i løbet af deres barndom. Det er derfor et centralt omdrejningspunkt i aftalen om Børnene Først at nedbringe antallet af skift for børn anbragt uden for hjemmet for at sikre større kontinuitet og sammenhæng i børnenes liv.
Forskning peger på, at et godt match mellem barn og anbringelsessted skaber bedre betingelser for stabilitet og kontinuitet i en anbringelse. Social- og Boligstyrelsen har derfor sammen med fire kommuner – Aalborg, Ringkøbing-Skjern, Nordfyns og Svendborg – udviklet en ny model, der kan hjælpe med at finde det bedst mulige anbringelsessted for hvert barn.
Bæredygtig model
Styrelsen har netop offentliggjort en evaluering af modellen. Evalueringen viser flere lovende resultater, og det konkluderes, at modellen er både faglig, organisatorisk og økonomisk bæredygtig.
”Vi skal simpelthen gøre alt, hvad vi kan, for at skabe stabilitet og kontinuitet for børn, der har behov for at blive anbragt. Derfor er jeg også meget glad for, at vi nu sammen med fire kommuner har udviklet en model, der både skaber kvalitet, understøtter inddragelsen af børnene og ser ud til at kunne forebygge skift i anbringelsen. Det giver bedre forløb – og det skylder vi børnene,” siger direktør Ellen Klarskov Lauritzen, Social- og Boligstyrelsen.
Det viser evalueringen
Det fremgår af evalueringen, at andelen af børn, der skifter anbringelsessted inden for et halvt år, er faldet fra sammenlagt 13 pct. i årene før projektet til 9 pct. i det første halvår efter implementeringen af modellen. Det kan – sammenholdt med en række andre positive resultater – indikere, at matchprocessen kan bidrage til mere langtidsholdbare anbringelser.
De fire projektkommuner peger således samstemmigt på, at matchmodellen har bidraget til en mere systematisk og ensartet matchpraksis, og et flertal af både plejefamilier og børne- og ungehjem oplever, at barnet er kommet det rette sted hen.
Evalueringen viser flere positive resultater for børnene: Størstedelen af børnene, der skulle anbringes, føler sig inddraget og støttet af de fagprofessionelle i kommunen, og fire ud af fem børn trives og er glade for det anbringelsessted, de er kommet til. Erfaringerne for forældrene er mere blandede, idet der er stor forskel på, om det drejer sig om en førstegangsanbringelse eller et anbringelsesskift.
Økonomi og udbredelsespotentiale
Det vurderes, at meromkostningerne ved at bruge modellen ikke er urealistisk høje, og at en del af de ekstra timer, det kræver at udføre et matchforløb, senere kan hentes ind, fordi der vil være færre skift af anbringelsessted.
Evalueringen indikerer samtidig, at modellen kan have et endnu større potentiale for at reducere skift i anbringelser i andre kommuner. Det skyldes, at antallet af skift i forvejen var relativt lavt i de kommuner, der har implementeret modellen.
Hent evalueringen af modellen
Om matchmodellen
Modellen har fem kernelementer, som har samvirkende og væsentlig betydning for etableringen af det gode match mellem et barn og et anbringelsessted.
Inddragelse af henholdsvis barn og forældre er essentielt hele vejen igennem et matchforløb og er gennemgående for alle kerneelementerne. Et tidssvarende familiesyn er også centralt for modellen og er afsæt for de fagprofessionelles tilgang til inddragelse af barn og forældre.
Hent beskrivelsen af modellen