Udbetalinger til tilskudsmodtagere genoptaget

08-04-2022

Socialstyrelsens udbetalingssystem er blevet opdateret. Det har givet forsinkelser i udbetalingen af midler til tilskudsmodtagere. Vi arbejder på at indhente forsinkelserne så hurtigt som muligt.

Socialstyrelsens udbetalingssystem er blevet opdateret i marts 2022. Under opdateringen har det ikke været muligt at foretage udbetalinger, og udbetalingen af midler til tilskudsmodtagere har derfor været sat på pause, sådan som det også tidligere er blevet meddelt tilskudsmodtagerne direkte.

Udbetalingssystemet er nu oppe at køre, og Socialstyrelsen er derfor ultimo marts begyndt at udbetale midler til tilskudsmodtagere igen. Vi arbejder så hurtigt, vi kan, på at indhente forsinkelserne og beklager ulejligheden.

Har du som tilskudsmodtager spørgsmål til udbetalingen, er du velkommen til at kontakte Socialstyrelsen på mail tilskudsforvaltning@socialstyrelsen.dk eller telefon 72 42 41 33.

Senest opdateret 08-04-2022

Kontakt

Social- og Boligstyrelsens Tilskudsadministration

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet.

Tilmeld dig her