Én kommer hele tiden i konflikt med mors nye kæreste - og hænger derfor mest ud på gaden og overnatter lidt tilfældige steder. En anden mistede sit værelse i byen og flytter nu sportstasken med tøj fra den ene kammerat til den anden, mens netværket bliver mere og mere tyndslidt.
Unge i hjemløshed er ikke altid så synlige, og det betyder, at deres situation kan nå at blive forværret, før de får den rette hjælp. Derfor har opsporing af de unge i risiko for hjemløshed været et helt centralt element i projektet ”Housing First for Unge”, der blev afsluttet med udgangen af sidste år.
Nu foreligger en evaluering, og den peger på flere interessante resultater.
Indsatsmodellen
Housing First-tilgangen, hvor en tidlig stabilisering af boligsituationen kombineres med social støtte, har vist sig effektiv til at hjælpe mennesker ud af hjemløshed. Når det gælder unge, har der dog vist sig behov for at videreudvikle Housing First-modellen og målrette den til de særlige udfordringer og behov, som unge står i.
I projektet har fire kommuner sammen med Socialstyrelsen arbejdet med at videreudvikle en indsatsmodel, som tager specifikt sigte på unge (14-24 år) i risiko for eller i hjemløshed. I alt 113 unge har modtaget en indsats i løbet af projektperioden.
Indsatsen tager afsæt i, at den unge først og fremmest er ung - og derfor ikke skal mødes som fx hjemløs, udsat, misbruger eller psykisk syg. I stedet skal den unge anerkendes som ekspert og aktør i sit eget liv og mødes med forståelse af livet som ung. Dette særlige ungesyn ses i evalueringen som afgørende for de unges accept af støtten.
Indsatsen anlægger samtidig et helhedsorienteret og langsigtet perspektiv på den unges tilværelse og i forebyggelsen af hjemløshed hos unge.
Vellykket samarbejde om opsporing
Det helhedsorienterede afsæt har lagt op til et bredt samarbejde mellem aktørerne omkring den unge.
Sagsbehandlere i familieafdelingen og jobcentret, UU-vejledere, misbrugskonsulenter og civilsamfundets aktører har gennem introduktion til opsporingsguiden - et redskab der er målrettet fagpersoner med løbende kontakt med de unge - fået øget kendskab til risikofaktorer og vurdering af risiko for hjemløshed.
Erfaringerne viser, at det bredere aktørsamarbejde har gjort det muligt at opspore en gruppe af unge, der befinder sig i skjult hjemløshed som sofasovere, eller som er i risiko for hjemløshed, herunder unge i meget skrøbelige familiekonstellationer.
Via projektet har de unge dermed fået en tidlig og målrettet hjælp, og det har givet meget konkrete resultater: Ved projektets slutning havde 84 pct. af de unge, der oprindelig var i hjemløshed, en bolig, mens det gjaldt 94 pct. i risikogruppen.
Mange af de unge har modtaget en af de veldokumenterede bostøttemetoder Critical Time Intervention (CTI) og Intensive Case Management (ICM), som også er virkningsfulde på ungemålgruppen. Evalueringen viser også, at det for nogle unge har været tilstrækkeligt at tilbyde en kortere, forebyggende og mere afgrænset bostøtteindsats.
Et andet interessant projektresultat er de positive erfaringer med at arbejde med et traumeinformeret fokus i bostøtteindsatsen.
Behov for mere systematisk boligindsats
Evalueringen peger dog også på udfordringer. Særligt har anskaffelsen af egnede boliger til indsatsen været en central problemstilling.
Erfaringerne fra projektet peger på, at det er en generel udfordring, når der ikke er en samlet systematik og praksis i kommunen for at skaffe boliger til unge i hjemløshed, og i stedet får en ad hoc præget karakter. Der vurderes derfor fortsat et behov for en mere systematisk indsats på dette område.
Housing First for Unge - Evaluering af et modningsprojekt i fire kommuner