VISO forventer i august/september 2019 at udbyde supplerende delkontrakter på følgende dele af voksenområdet:
- erhvervet hjerneskade
- medfødt hjerneskade
- autismespektrumforstyrrelse
- demens
- udviklingshæmning.
Udbudsmaterialet vedr. disse supplerende udbud bliver offentliggjort bl.a. via Socialstyrelsens nyhedsmail, link på VISOs webside om udbud og Socialstyrelsens generelle udbudsside.
De kommende udbud på voksenområdet betyder supplering – og ikke udskiftning af – det aktuelle leverandørnetværk på disse delkontrakter. Leverandører, der allerede har en kontrakt med VISO på de nævnte områder, behøver derfor ikke at gøre noget, da deres kontrakter fortsætter uændret.
Som tidligere oplyst forventer VISO også at kunne annoncere udbud af VISO-ydelser på børn, unge og specialundervisningsområdet i september 2019.