Konference: Velfærdsteknologi og IKT til mennesker med kognitive funktionsnedsættelser

19-09-2018

Arbejder du med mennesker med kognitive funktionsnedsættelser? Og har du brug for input til, hvordan velfærdsteknologiske og informations- og kommunikationsteknologiske (IKT) løsninger kan støtte målgruppen i bedre at mestre hverdagen? Så tilmeld dig Socialstyrelsens konference den 20. november 2018.

Børn, unge og voksne med kognitive funktionsnedsættelser som fx autisme og opmærksomhedsforstyrrelser har typisk udfordringer relateret til mestring af hverdagen. Det kan være vanskeligt at kommunikere, skabe struktur og få hverdagen til at hænge sammen, ligesom det kan være svært at indgå i socialt samspil og danne og fastholde gode relationer.

Nu inviterer Socialstyrelsen til en konference, hvor vi præsenterer ny og praksisnær viden om, hvordan velfærdsteknologi og IKT kan støtte målgruppen, og hvordan den bedst implementeres.

Det kan du opleve på konferencen

Forskning og erfaringer fra praksis viser, at fx smartphones, tablets (som iPads), robotteknologi, virtual reality og lignende løsninger kan bidrage til at:

  • Skabe mere struktur i hverdagen og i forhold til konkrete opgaver
  • Understøtte socialt samspil og relationsdannelse
  • Mindske usikkerhed og stress forbundet med fx manglende overblik
  • Understøtte deltagelse i samfundslivet i øvrigt.

Arbejdet med velfærdsteknologi og IKT-løsninger skaber behov for, at pædagoger, lærere, socialrådgivere og andre fagpersoner også har kompetencer og viden om, hvordan man kan udnytte dem.  Det gælder især de muligheder, som standardteknologiske løsninger tilbyder, fx computere og apps, men også de mere avancerede muligheder der kan ligge i robotteknologi, virtual reality, IoT (Internet of Things) og kunstig intelligens.

Praktiske oplysninger

Målgruppe for konferencen er alle, der arbejder med mennesker med kognitive funktionsnedsættelser, fx kommunale chefer og ledere, sagsbehandlere, udviklingskonsulenter og medarbejdere i skoler, dag- og botilbud samt andre aktører på området.

Konferencen afholdes på Radisson Blu H.C. Andersen Hotel i Odense tirsdag den 20. november 2018 kl. 9-16.15.

Pris: 1195 kr.

Tilmelding, program og yderligere oplysninger om konferencen om velfærdsteknologi og IKT

Fristen for tilmelding er den 1. november 2018. Der er begrænset antal pladser.

I forbindelse med konferencen vil der være en udstilling af velfærdsteknologi og IKT-løsninger til målgruppen. Ønsker du at deltage på konferencen med en stand, så kontakt Max Peder Jensen på tlf. 41 74 00 17 eller mail:

Nyheden er oprettet 21. juni 2018 og relanceret 19. september. 
Tilmeldingsfristen er ændret til 1. november. Red.

Senest opdateret 25-09-2018

Kontakt

Max Peder Jensen
Faglig konsulent

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet.

Tilmeld dig her