Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale lovgrundlag for den pædagogiske praksis i dagtilbud. Nu afholdes en konference for pædagogisk personale, pædagogiske ledere og forvaltningskonsulenter, hvor der kan hentes inspiration til arbejdet med at realisere den styrkede pædagogiske læreplan i praksis.
Konferencen finder sted den 1. november i København og den 6. november i Århus.
Viden fra både praksis og forskning
På konferencen præsenteres resultater fra et udviklings- og forskningsprojekt, hvor otte kommuner har udviklet et differentieret forældresamarbejde og inkluderende læringsmiljøer i deres dagtilbud, samt viden om hvordan det har været til gavn for børnenes læring, udvikling, trivsel og dannelse.
Inspirationen fra kommunerne understøttes af to pædagogiske forskere, der bidrager med deres perspektiver på arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet er arrangør af konferencen og har samarbejdet med Socialstyrelsen om udviklings- og forskningsprojektet.
Praktiske oplysninger
Der er tilmeldingsfrist til konferencen i København den 25. oktober og til konferencen i Århus den 30. oktober.
Det koster 300 kr. at deltage.
Tilmeldingen foregår i regi af VIA University College.
Se programmet og tilmeld dig her
Læs om den styrkede pædagogiske læreplan på EMU