Pulje: Etableringsstøtte til 2. år af nye frivilligcentre

11-01-2017

Der er genudmeldt en ansøgningspulje til etablering af nye frivilligcentres 2. etableringsår. Ansøgningsfrist: 25. januar 2017 kl. 12.00.

Socialstyrelsen har genudmeldt en ansøgningspulje på 1,72 mio. kr. til nye frivilligcentre.

Formålet med ansøgningspuljen er at støtte det andet etableringsår af nye frivilligcentre, der skal gøre det lettere for den enkelte borger at engagere sig i frivilligt socialt arbejde og styrke samspillet mellem kommuner og frivillige foreninger på det sociale område.

Målgruppe

Målgruppen for de projekter, som kan modtage støtte fra ansøgningspuljen, omfatter borgere, som har gavn af frivilligt socialt arbejde, og borgere og sammenslutninger, som enten selv er engageret i frivilligt socialt arbejde eller har ønske om det.

Ansøgningsfrist

Der er ansøgningsfrist mandag den 25. januar 2017 kl. 12.00. BEMÆRK! Dato er rettet i forhold til nyhedsbrev udsendt 11. januar 2017.

Hvem kan søge?

Ansøgningspuljen kan søges af kommuner, selvejende institutioner og frivillige foreninger samt enkeltpersoner.

Organisationer skal være opmærksomme på, at der skal anvendes en NemID-medarbejdersignatur ved oprettelse og indsendelse af ansøgninger. Enkeltpersoner, der ansøger, skal bruge deres egen NemID-signatur.

Yderligere oplysninger og adgang til at søge via Tilskudsportalen

Senest opdateret 11-01-2017

Kontakt

Center for Økonomi og Tilskudsadministration

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet.

Tilmeld dig her