Ansøgningspuljens formål er at støtte landsdækkende handicaporganisationer og foreningers afholdelse af ferie- koloni- og kursusvirksomhed for børn og unge og deres forældre. Ansøgningsfristen er den 17. marts 2016.
Målgruppe
Ansøgningspuljens målgruppe er børn og unge og deres forældre, som er medlem af en handicaporganisation.
Hvem kan søge?
Ansøgere til puljen er landsdækkende handicaporganisationer og foreninger. Der kan søges om tilskud til aktiviteter i form af koloniophold, familieferier i ind- og udland samt kursusvirksomhed for handicappede børn og unge og deres forældre.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 17. marts 2016 kl. 12:00.
Ansøg puljen direkte her på tilskudsportalen