Uddannelse i Den Socialøkonomiske Investeringsmodel

01jan

Interesserer I jer for sociale investeringer? Og vil I gerne have bedre indblik i det økonomiske potentiale ved sociale indsatser? Social- og Boligstyrelsen tilbyder gratis uddannelse i Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, SØM.

Virksomme sociale indsatser koster penge og ressourcer. Men de kan ofte også vise sig at være en god investering, der både har et stort menneskeligt og økonomisk potentiale.

Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, SØM, er et beregningsværktøj, som sætter fokus på de økonomiske potentialer, der kan være ved at investere i sociale indsatser.

Få mere at vide om Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, SØM

Målgruppe og indhold

Målgruppen for SØM-uddannelsen er primært kommunale og regionale medarbejdere, der anvender eller ønsker at anvende SØM, men uddannelsen er åben og gratis for alle interesserede.

Da en god beregning i SØM kræver tværfaglige kompetencer, anbefales det, at der som minimum deltager én analyse-/økonomimedarbejder, der til dagligt arbejder med kommunale data, og én medarbejder, der har kendskab til målgrupper og indsatser på socialområdet, fx socialfaglige medarbejdere eller udviklingskonsulenter, fra hver organisation.

SØM-uddannelsen giver en grundig indføring i modellen, så du efterfølgende selv kan foretage beregninger. Hvis du har brug for et kort og overordnet indblik i, hvad SØM er og kan bruges til, anbefales det i stedet at tilmelde sig kurset Introduktion til SØM.

Indhold

  • Hvad indeholder SØM, og hvad kan modellen bruges til?
  • Gennemgang af SØMs beregningsramme og vidensdatabase og beregning af case
  • Analysemuligheder i SØM
  • Usikkerheder og følsomhedsanalyser
  • Udvælgelse af relevante indsatser for SØM-beregninger

Praktiske oplysninger

Undervisningen vil dels bestå af gennemgang af indhold og konkrete eksempler og dels af gruppearbejde med en konkret case.

Kurset foregår virtuelt. Du vil senest dagen før kurset få tilsendt en mail med et link til det virtuelle møderum.

Det er gratis at deltage.

Kurset foregår d. 12 marts 2026 kl. 9-14 og d. 1 oktober 2026 kl. 9-12.

Tilmeldingsfristen er henholdsvis 

Tilmeld dig kurset d. 12 marts 2026 her

Tilmeld dig kurset d. 1 oktober 2026 her

Information

Tid: 12 marts 2026 kl. 9-14 og d. 1 oktober 2026 kl. 9-12.

Sted: Virtuelt

Målgruppe: Kommunale og regionale medarbejdere, der anvender eller ønsker at anvende SØM, men uddannelsen er åben og gratis for alle interesserede.