Nyt oplæg foreslår prioritering af indsatser i psykiatrien

30-09-2024

Baseret på rådgivning fra Psykiatrirådet offentliggør Sundhedsstyrelsen og Social- og Boligstyrelsen et oplæg med forslag til, hvordan indsatser i psykiatrien skal prioriteres i de kommende år.

Førende eksperter, patientorganisationer m.fl. fra Psykiatrirådet har over en række møder drøftet den videre prioritering af indsatser i psykiatrien.

Sundhedsstyrelsen og Social- og Boligstyrelsen har omsat rådgivningen til et oplæg, der kan indgå i de politiske drøftelser om kommende initiativer i en 10-års-plan for psykiatrien. I oplægget anbefales det bl.a., at man først opbygger og omlægger kapaciteten i socialpsykiatrien, løfter kapaciteten i børne- og ungdomspsykiatrien og styrker de udgående teams fra psykiatrien.

Psykiatrirådet har fået til opgave at rådgive i forbindelse med regeringens udarbejdelse af udspil til en fuldt finansieret 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed. Som en del heraf skal rådet rådgive om prioritering og rækkefølge for iværksættelse af de resterende anbefalinger fra det faglige oplæg.

Indenrigs- og sundhedsministeren har efterfølgende i efteråret 2023 bedt om et bud på en prioritering af de faglige anbefalinger. Det nye oplæg skal bidrage med anbefalinger til et kommende regeringsudspil om en samlet 10-årsplan for psykiatrien.

Det nye oplæg foreslår prioriteringer inden for fire hovedområder:

2025: Behandling og indsatser tættere på hjemmet og hjælp til børne- og ungdomspsykiatrien

2026: Bedre forløb for patienter under indlæggelse

2027: Bedre sammenhæng for patienter på tværs af social- og sundhedsområdet

2028-2030: Forebyggelse og tidlig indsats.

Hent oplægget på Sundhedsstyrelsens hjemmeside (pdf)

Om Nationalt råd for psykiske lidelse og mental sundhed (Psykiatrirådet)

Rådet skal følge implementeringen af indsatserne i den politiske aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed og rådgive om en fagligt velfunderet opfølgning, vurdering og justering af de igangsatte initiativer for at sikre, at mennesker med psykiske lidelser, pårørende og fagpersoner oplever en positiv forskel, og at den mentale sundhed styrkes.

Derudover skal rådet understøtte det nationale fokus på at udvikle og forbedre mental sundhedsfremme og sikre løbende dialog på tværs af aktører på området, understøtte et tæt samarbejde, inddragelse og ejerskab til initiativerne.

Rådet består af repræsentanter for:

  • EN AF OS med personlig erfaring med psykisk lidelse
  • Danske Regioner
  • Region Midtjylland, Region Hovedstaden, Region Nordjylland, Region Sjælland, Region Syddanmark
  • Kommunernes Landsforening
  • 98 kommuner
  • SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed
  • Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere
  • Bedre Psykiatri
  • Psykiatrifonden
  • Danske Patienter
  • Det Sociale Netværk
  • Rådet for Socialt Udsatte
  • Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab
  • Dansk Selskab for Almen Medicin
  • Dansk Psykiatrisk Selskab
  • Dansk Psykolog Forening
  • FOA
  • Dansk Sygepleje Selskab
  • Dansk Sygeplejeråd
  • Lægeforeningen
  • Lægevidenskabelige Selskaber
  • Dansk Socialrådgiverforening
  • Socialpædagogernes Landsforbund
  • Dansk Selskab for Fysioterapi
  • Ergoterapeutforeningen
  • Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
  • Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
  • Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
  • Sundhedsdatastyrelsen
  • Styrelsen for Patientsikkerhed
  • Statens Institut for Folkesundhed
  • Indenrigs- og Sundhedsministeriet
  • Social- og Boligministeriet
  • Sundhedsstyrelsen
  • Social- og Boligstyrelsen

Kontakt

Helle Horskjær Hansen
Specialkonsulent

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet.

Tilmeld dig her