Børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, bærer på en historie. En historie, der er grunden til, at de ikke bor hos deres forældre, men i en plejefamilie, et opholdssted eller et børn- eller ungehjem. Med i bagagen har de måske også trivselsproblemer, traumer eller diagnoser, der kræver en særlig indsats.
Deres rammer og vilkår er kort sagt anderledes end de fleste af deres jævnaldrendes.
Men de har de samme behov. På lige fod med andre børn og unge har de brug for en hverdag med tryghed, omsorg og gode og stabile relationer til venner, familie og andre voksne i deres liv. Og de har brug for - og ret til - at have indflydelse på de forhold, som vedrører dem selv og deres liv.
Det stiller høje krav til de ledere og medarbejdere, der har det professionelle ansvar for børnene og de unge.
Sætter strategisk og faglig retning
Social- og Boligstyrelsen udgiver derfor nu tre sæt anbefalinger om god kvalitet under selve anbringelsen - fra anbringelsen starter, ved skift af anbringelsessted og til den ophører. Anbefalinger, som er konkrete og praksisrelaterede, men som samtidig kan bruges til at sætte en strategisk og faglig retning for udviklingen af anbringelsesområdet og særligt det tværfaglige samarbejde.
”Børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, har ofte liv, der er præget af manglende stabilitet og brudte relationer. Og den skolegang, der skulle give dem forudsætningerne for et selvstændigt voksenliv, er alt for tit utilstrækkelig. Skal vi sikre trivslen for disse børn og unge og vende deres fremtidsudsigter, skal vi gøre noget andet end i dag,” siger vicedirektør i Social- og Boligstyrelsen Jakob Lynge Lind.
Det vigtige tværfaglige samarbejde
De nye anbefalinger giver en samlet ramme for god kvalitet i anbringelsen - og henvender sig derfor også bredt til alle fagprofessionelle og øvrige voksne omkring de anbragte børn og unge. Fx plejefamilier, pædagogisk personale og ledere på børn- og ungehjem, pædagogisk personale på almenområdet, børne- og ungerådgivere, støttepersoner og venskabsfamilier.
Og det er der en særlig pointe med:
”Det tværfaglige samarbejde er helt essentielt for at skabe gode anbringelser med stabilitet og kontinuitet – og dermed bedre livsbetingelser - for børn og unge, der er anbragt udenfor hjemmet. Vi har derfor brug for, at alle de mange voksne, der kan være omkring børnene og de unge, trækker samme vej og forpligter sig til at arbejde sammen om at bringe barnet eller den unge så tæt på et almindeligt hverdagsliv som muligt,” siger Jakob Lynge Lind.
Tre sæt anbefalinger
De tre sæt anbefalinger udfolder hver sit tema, men har et fælles afsæt - bl.a. er inddragelse af de børn, unge og forældre, som det drejer sig om, et gennemgående fokus.
Anbefalinger om den gode anbringelse beskriver de forhold, som er centrale for at støtte barnets eller den unges oplevelse af nære, stabile og varige relationer og en god tilknytning til skole og uddannelse under anbringelsen.
Anbefalinger om skånsomme skift i anbringelsen handler om, hvordan skift af anbringelsessted kan foregå bedst muligt. Anbefalingerne har også fokus på det gode match, og hvordan de nære voksne kan støtte op om kontinuitet i hverdagen, når der sker skift.
Anbefalinger om samarbejde og støtte til forældre med børn i anbringelse drejer sig om kvalitet i forældrestøtten, og hvordan ressourcer i forældreskabet kan mobiliseres til gavn for deres børn, som er anbragt.
Sammen med anbefalingerne udgives en fælles introduktion.
Hent ”Introduktion til anbefalinger om god kvalitet i anbringelsen” (pdf)
Hent ”Anbefalinger om den gode anbringelse” (pdf)
Hent ”Anbefalinger om skånsomme skift i anbringelsen” (pdf)
Hent ”Anbefalinger om samarbejde og støtte til forældre med børn i anbringelse” (pdf)
Anbefalingerne udgives som en del af aftalen om Børnene Først og understøtter at barnets lov omsættes til praksis for børn og unge, som er anbragt uden for hjemmet.
Alle anbefalingerne er også tilgængelige på vidensplatformen social.dk.
Se anbefalingerne på social.dk