Østeuropæiske Svetlana mistede sin mand i en ulykke og skulle forsørge sine tre børn. Presset af sin sociale situation responderede hun på en annonce på det sociale medie Telegram og rejste til Danmark for at sælge sex på en jysk massageklinik. Her blev hun - under trussel om straf - underlagt en lang række regler, bl.a. måtte hun ikke forlade klinikken uden tilladelse. På intet tidspunkt havde hun fysisk kontakt med bagmændene, da al dialog foregik via Telegram. Klinikken blev overvåget af kameraer. Bagmændene stod for al kommunikation med kunderne, og betalingen blev ofte sendt direkte til bagmændene via MobilePay.
En dag foretog politiet en razzia på massageklinikken. Bagmændene slettede straks alle spor fra deres kommunikation med Svetlana. Svetlana blev efterfølgende vurderet udsat for menneskehandel af de danske myndigheder.
Menneskehandel flytter online
Den 18. oktober er EU’s anti-trafficking-dag og en anledning til at skærpe opmærksomheden på menneskehandel i Danmark.
Menneskehandel er en kriminalitetsform, som ofte foregår i det skjulte. Mange forbinder menneskehandel med kvinder, der udnyttes til prostitution, og eksemplet med Svetlana er ikke enestående. Men menneskehandel finder også sted i fx transportsektoren, landbruget og restaurationsbranchen, og det kan være både mænd, kvinder, unge og børn, der udnyttes.
De seneste år er det blevet tydeligt, at menneskehandel i stigende grad foregår online og inddrager teknologi på forskellige måder. Bagmænd benytter teknologiske redskaber til at rekruttere, overvåge, fastholde og udnytte deres ofre. Det kan fx foregå via websites, sociale medier, chatfora, telefoners GPS-funktion, webcam eller fysiske kameraer.
Nyt værktøj til at bekæmpe menneskehandel
I takt med, at bagmænd i stigende grad anvender teknologi, er der brug for at gå nye veje for at opspore ofrene, så de kan komme ud af deres udnyttelsesforhold og få den rette bistand og støtte. Det kræver også nye metoder for at finde frem til og efterforske bagmænd.
Center mod Menneskehandel har derfor udviklet et værktøj om teknologifaciliteret menneskehandel. Her beskrives bl.a. de såkaldte røde flag, der kan være et tegn på menneskehandel, og som man derfor bør reagere på.
Værktøjet er tiltænkt private og offentlige aktører, som enten oplever misbrug af deres platform til udnyttelse, eller som kan bidrage til at stoppe rekruttering eller udnyttelse gennem deres arbejde. Det kan være i den finansielle sektor, tech-industrien, cyberpolitiet og andre myndigheder, der arbejder med teknologi eller digitalisering i forskellige kontekster.
Værktøjet er tilgængeligt på hjemmesiden for Center mod Menneskehandel:
Hent værktøjet på CMMs website (pdf)