Socialstyrelsen har netop evalueret implementeringen af seks ud af ni delinitiativer, der blev igangsat i forbindelse med satspuljeaftalen i 2018. Her var der fra politisk side et ønske om at løfte plejefamilieområdet, så der blev sikret mere kvalitet i plejefamilieanbringelser. Evalueringen af ”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn” viser, at nogle af delinitiativerne har haft en positiv virkning, mens andre forsat har et potentiale i forhold til yderligere implementering.
Et af delinitiativerne handler om et nyt godkendelseskoncept, som skal sikre en ensartet godkendelse af almene, forstærkede og specialiserede plejefamilier på tværs af socialtilsynene. Initiativet indeholder bl.a. et grundkursus, som alle plejefamilieansøgere skal gennemføre. Nu viser evalueringen, at godkendelseskonceptet hjælper socialtilsynene til på et ensartet og vidensbaseret grundlag at vurdere ansøgernes egnethed. Samtidig peger evalueringen på, at grundkurset ruster plejefamilierne til opgaven.
Hvad angår netværksplejefamilier, dvs. plejefamilier som har en relation til det anbragte barn, indikerer evalueringen dog, at disse plejefamilier føler sig mindre rustede til plejeopgaven end de generelt godkendte plejefamilier. Der kan være flere grunde til denne forskel. Evalueringen viser, at størstedelen af netværksplejefamilierne angiver, at de først har deltaget på et grundkursus, efter at barnet er flyttet ind.
Derudover godkendes netværksplejefamilier af den anbringende kommune, og de er dermed ikke omfattet af det nye godkendelseskoncept, som varetages af socialtilsynene. Godkendelsesforløbet for netværksplejefamilier og herunder grundkursets indhold kan endvidere variere på tværs af landet, da der alene er krav til varigheden af grundkurset.
Opstartsforløb med tæt støtte og familieplejekonsulenter
Som led i initiativet har de kommuner, som har ansvaret for plejefamiliers supervision og efteruddannelse, siden juli 2019 skullet yde intensiv støtte til plejefamilier i begyndelsen af en anbringelse. Her har størstedelen af kommunerne implementeret Socialstyrelsens ”Tæt støttede opstartsforløb” (tsop) eller en kombination af tsop og anden intensiv støtte. Både kommuner og plejefamilier vurderer, at tsop i væsentligt omfang hjælper anbringelsen godt fra start.
Men selvom det af evalueringen fremgår, at kommunerne i væsentligt omfang har implementeret den intensive støtte til plejefamilierne, så oplever en del plejefamilier, især aflastningsfamilier og netværksplejefamilier, at de ikke modtager intensiv støtte.
Det tyder desuden på, at der er klare fordele ved, at familieplejekonsulenterne, som yder støtte til plejefamilierne, ikke længere forhandler løn med plejefamilierne. I stedet opfattes familieplejekonsulenterne i højere grad som fortrolige sparringspartnere.
Indførsel af nye plejefamilietyper
I juli 2019 blev der indført en ny plejefamilietypologi, som bruges til at beskrive tre nye typer plejefamilier; almen plejefamilie, forstærket plejefamilie og specialiseret plejefamilie. Plejefamilier i denne typologi godkendes af socialtilsynene. Dertil kommer netværksplejefamilie, som ikke godkendes af socialtilsynene, men af den anbringende kommune.
Ambitionen med den nye plejefamilietypologi var at sikre et bedre match mellem børn og unges støttebehov og plejefamiliens kompetencer. Nu viser evalueringen, at kommunerne oplever, at typologien understøtter matchningen i samme grad som den tidligere typologi.
Dog vurderer socialtilsynene, at der fortsat er behov for at højne kommunernes forståelse af, hvad der kendetegner den nye plejefamilietypologi, herunder hvilke støttebehov almene plejefamilier kan imødekomme.
Læs mere om evalueringen af initiativet ”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn”