To ud af tre personer med udviklingshæmning, der samtidig har problemer med stoffer eller alkohol, får i dag ikke behandling for deres rusmiddelproblem. Dette på trods af at der siden 2005 har været indført en behandlingsgaranti, som giver alle borgere ret til rusmiddelbehandling. Det viser en ny landsdækkende undersøgelse, som Metodecenteret har udført for Socialstyrelsen.
Mangel på relevante behandlingsindsatser
Blandt borgere med udviklingshæmning, der modtager støtte i eget hjem, er det ca. 8 procent, der har problemer med enten stoffer, alkohol eller begge dele. Blandt dem, der bor på botilbud, drejer det sig om en del færre, nemlig godt 3 procent. Samlet set har knap 6 procent af borgere med udviklingshæmning et problematisk forbrug af stoffer eller alkohol.
Alkohol og dernæst hash er de mest anvendte rusmidler blandt målgruppen. Godt 60 procent af målgruppen bruger primært alkohol og knap 23 procent bruger primært hash.
Omfanget af rusmiddelproblemer hos personer med udviklingshæmning er en anelse lavere end i den generelle befolkning. Men ifølge den nye kortlægning har de sværere ved at få hjælp: Mere end 70 pct. af det socialfaglige personale omkring borgerne oplever, at der i nogen, høj eller meget høj grad mangler relevante behandlingsindsatser.
Forslag til særligt tilpasset indsats
Fagpersonerne peger især på, at rusmiddelbehandlingen bør tage bedre højde for borgernes kognitive vanskeligheder og foregå i et tættere samarbejde mellem social- og rusmiddelområdet. Personer med udviklingshæmning kan have svært ved at drage nytte af eksisterende behandlingsindsatser, som ofte er baseret på metoder, der kræver kognitive forudsætninger, som denne målgruppe ikke har i tilstrækkeligt omfang. Derfor er der behov for en indsats, som er tilpasset målgruppens behov og forudsætninger.
På baggrund af en afdækning af eksisterende viden på området har Metodecentret formuleret syv principper for en tilpasset indsats og giver også et første bud på, hvordan de kan gennemføres i praksis.
Principperne og de tilhørende praksisbeskrivelser har bl.a. fokus på:
- hvordan rusmiddelbehandlingen kan tilpasses borgerens forudsætninger, ønsker og behov
- hvordan der skabes sammenhæng mellem behandling og borgerens hverdagsliv
- hvordan socialfagligt og rusmiddelfagligt personale får større viden om og forståelse af hinandens fagområder, og hvordan indsatsen kan koordineres på tværs af områderne.
Hent udgivelsen om rusmidler og udviklingshæmning
Om rapporten
Undersøgelsen indgår i Socialstyrelsens Udviklings- og investeringsprogram. Forslaget til en ny, tilpasset behandlingsindsats er beskrevet med henblik på videre udvikling og senere udbredelse til landets kommuner.
Viden fra undersøgelsen vil fremadrettet indgå i VISOs rådgivning om udviklingshæmning og problematisk forbrug af rusmidler.
Læs mere om VISO