Forældre til børn med handicap oplever ofte, at de skal forholde sig til mange fagpersoner, og at de selv skal være både tovholder og koordinator i deres barns sag. Det kan resultere i stress og manglende overskud i hverdagen hos familier, der i forvejen ofte er pressede.
Derfor blev der i satspuljeaftalen for 2018 sat midler af til initiativet ”Bedre koordination i indsatserne til børn og unge med handicap og deres familier”. Formålet var at afprøve og videreudvikle eksisterende modeller for bedre koordinering og samarbejde i de kommunale indsatser.
Resultatet blev to modeller ”Sammen om familien” og ”Én familie - én indgang”, som 12 kommuner har arbejdet med siden august 2019. Begge modeller har vist så lovende resultater, at de skal udbredes fra efteråret 2022 og to år frem som en del af Socialstyrelsens Udviklings- og Investeringsprogram.
Positive resultater for familierne
Begge modeller har vist positive resultater for familierne, som oplever, at kvaliteten af sagsbehandlingen er forbedret. De føler sig også i højere grad inddraget, forstået og velinformeret. Det viser løbende målinger, hvor forældrene tre gange i løbet af projektet har udfyldt et spørgeskema samt kvalitative interviews med udvalgte forældre.
For begge modeller gælder det, at forældrene i højere grad har tillid til de kommunale fagpersoner, og de ser et tydeligere formål med samarbejdet med kommunen.
Det skyldes blandt andet, at de kommunale rådgivere har formået at skabe en større grad af sammenhæng mellem de forskellige indsatser, familierne modtager. Familierne har generelt fået større overskud, mere ro og et større overblik over deres barns forløb.
Både fagligt og organisatorisk udbytte
Det er ikke kun familierne, som har oplevet positive forandringer. Det samme gælder for de kommunale rådgivere.
Rådgiverne oplever, at de har fået mere tid til koordinering og et tættere samarbejde med familierne. Det skyldes blandt andet, at rådgiverne har arbejdet med færre sager, så rådgiverne har fået større viden om og indsigt i familierne, børnene og deres behov for støtte.
Medarbejderne oplever ligeledes, at det giver et organisatorisk udbytte, når der er en fælles faglig systematik for arbejdet med familierne. Det kan fx være gennem et systematisk arbejde med målopstilling og -opfølgning, mødestrukturer og faglige tilgange. Flere oplever dog, at det i en travl hverdag kan være svært at fastholde systematikken i samarbejdet mellem fagpersoner. Her prioriteres samarbejdet med familierne højest.
Evalueringen viser også, at kommunerne har været udfordret af blandt andet udskiftning af rådgivere. Derudover har det været vanskeligt at fastholde det lavere antal sager per medarbejder, som modellerne fordrer for at have tid til den faste dialog med forældrene og det øgede tværfaglige samarbejde.
To modeller – ét formål
I projektet har de 12 kommuner arbejdet med den model, som passer bedst til deres lokale organisering.
Kort beskrevet tager ”Én familie, én indgang” afsæt i den enkelte families ønsker og behov, for derigennem at understøtte familiens oplevelse af kontrol og ejerskab. Det er et vigtigt element i modellen, at familien skal have én fast kontaktperson, der skal stå for koordineringen af familiens indsatser på tværs af de involverede afdelinger. Desuden bliver der nedsat en tværfaglig medarbejdergruppe, som bidrager med forskellige kompetencer og løsninger på familiens konkrete udfordringer.
I modellen ”Sammen om familien” har rådgiverne en tæt dialog med familierne for at lære dem bedre at kende. Det skal sikre, at rådgiverne kan træffe kvalificerede beslutninger om, hvilke indsatser familien skal tilbydes. Samtidig følges der jævnligt op på konkrete indsatser og mål, der sættes sammen med familien, således at det altid er klart for alle, hvem der gør hvad og hvornår.
Læs evalueringen af Bedre Koordination her