Gennem tre år har 11 projektkommuner satset markant på tidlige og forebyggende indsatser i PPR for at øge trivslen blandt sårbare og socialt udsatte børn og unge.
I projektet, der er udviklet i et partnerskab med Socialstyrelsen, har kommunerne fået puljemidler til at ansætte flere medarbejdere i PPR-funktionen. Det har åbnet mulighed for at gennemføre over 80 initiativer.
Den lange række af nye tiltag omfatter dels specifikke indsatser til konkrete børn, unge, familier og fagpersoner. Og dels generelle indsatser med fokus på at udvikle den organisatoriske og tværfaglige ramme for PPR-indsatserne.
Nu foreligger en evaluering, som beskriver resultater for de børn og unge, der har modtaget indsatserne, og redegør for en række organisatoriske resultater og erfaringer. Også de økonomiske konsekvenser beskrives.
Evalueringens hovedresultater
Evalueringen peger blandt andet på følgende hovedpointer:
- Øget psykisk og social trivsel for børn og unge
Samlet set har de specifikke indsatser målrettet børn og unge resulteret i øget psykisk og social trivsel. Den øgede trivsel ses ved et fald i den gennemsnitlige problemscore målt med SDQ (Strengths and Difficulties Questionnaire) og ved, at en stor gruppe af børn og unges trivsel flytter sig fra at ligge uden for normalområdet til at ligge inden for normalområdet efter endt indsats.
- Mere helhedsorienterede og tværfaglige indsatser
I mere end halvdelen af kommunerne vurderer PPR-medarbejderne, at det tværfaglige samarbejde er blevet styrket. Kommunerne fremhæver desuden positive erfaringer med øget anvendelse af helhedsorienterede indsatser, som involverer flere aktører i barnets hverdag og foregår inden for barnets vante rammer.
- En mere inddragende tilgang i PPR-indsatser
En tættere inddragelse af barnet, familie og netværk har haft til formål at understøtte, at kommunernes indsatser foregår tættest muligt på barnets hverdagsliv og med udgangspunkt i barnets kontekst. Evalueringen viser, at kommunerne vurderer, at de har arbejdet mere inddragende. Desuden viser SDQ-målinger og forløbsbeskrivelser af tre indsatser, at inddragelsen af familie og netværk er medvirkende til nedbringelse af mistrivsel.
- Indikationer på øget systematik og fælles faglig retning
Flertallet af kommunerne vurderer, at der ved initiativets afslutning i højere grad er skabt fælles faglig retning internt i PPR. Samtidig viser survey-data, at der i PPR er opnået en mere systematisk opmærksomhed på børns trivsel og udvikling.
Hent evalueringen ”Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR"