Spejder, skak, svømning eller fodbold. Eller måske korsang, rollespil eller e-sport. Mange danske børn og unge går til en eller anden form for organiseret fritidsaktivitet og kan have stor glæde af det.
For at sikre, at også socialt udsatte børn og unge støttes i et aktivt fritidsliv, har mange danske kommuner henover de seneste 10-15 år tilbudt målgruppen et fritidspas. Evalueringer viser, at fritidspasset generelt har bidraget positivt til at få flere udsatte børn og unge inkluderet i det organiserede fritidsliv og dermed lever op til sit formål.
De konkrete ordninger landet over varierer, fx i forhold til arten og omfanget af støtte. Mange kommuner yder økonomisk hjælp, og en del tilbyder forskellige former for vejledning og anden støtte.
Overvejer man som kommune at indføre en fritidspasordning eller søger nye input til tilrettelæggelsen af en eksisterende indsats, kan man finde viden og inspiration i en ny publikation fra Socialstyrelsen, ”Vidensopsamling om fritidspas”.
Det viser den nye vidensopsamling
Vidensopsamlingen viser blandt andet:
- hvor mange kommuner, der aktuelt tilbyder fritidspas
- hvilke målgrupper, der arbejdes med i de kommuner, som har en fritidspasordning,
- hvordan to konkrete kommuner har arbejdet med at implementere fritidspas
- hvordan der arbejdes metodisk og organisatorisk
- hvilke lovgivningsmæssige muligheder og rammer kommunerne har.
Der er desuden lavet en omkostningsvurdering af to modeller for indsatsen:
- Model 1: Fritidspas med kontingentstøtte og ansatte fritidsvejledere
- Model 2: Fritidspas med kontingentstøtte og frivillige fritidsguider.
Omkostningsvurderingen bidrager med viden om, hvilke udgifter en kommune kan forvente, at en fritidspasordning har i forbindelse med både opstart og drift.
Vidensopsamlingen konkluderer, at fritidspas både økonomisk og organisatorisk udgør et overskueligt initiativ for kommunerne til at øge trivslen for udsatte børn og unge.
Hent vidensopsamlingen her (pdf)