I 2014 var der 388.950 borgere over 18 år med en psykiatrisk diagnose. I 2018 var antallet steget til 507.268. En stigning på 30 pct. på blot fire år.
Det er ét af mange fund i en ny registeranalyse udarbejdet som led i initiativet ”Partnerskab om strategisk udvikling og omlægning af socialpsykiatrien”. Registeranalysen beskriver udvikling og karakteristika for målgruppen af voksne danskere, der er i alderen 18-66 år og har en psykiatrisk diagnose.
”Socialpsykiatrien er presset i disse år, fordi flere og flere søger hjælp. Analysen skal bidrage til at kvalificere den viden, vi har om voksne med en psykiatrisk diagnose – fra dem, der har relativt lette symptomer, til borgere med svære psykiske lidelser og komplekse sociale udfordringer”, siger kontorchef Elisabeth Marian Thomassen, Socialstyrelsen.
Analysens data er trukket for perioden 2014-2018, og afsættet er WHOs diagnosesystem ICD-10, der er relativt bredt og blandt andet inkluderer mental retardering.
Her er de største stigninger
Målgruppeanalysen viser, inden for hvilke diagnosegrupper stigningen i antal af diagnosticerede er størst.
Det fremgår her, at den største stigning ses for diagnosegrupperne autisme, demens/delirium og ADHD/ADD, der alle tre har haft en gennemsnitlig årlig vækst på over 10 pct. i perioden.
Der er generelt flere kvinder end mænd, der har en psykiatrisk diagnose (hhv. 54,2 pct. og 45,8 pct.), mens stigningen over den periode, der er trukket data på, er den samme for de to køn. Til gengæld er der væsentlige forskelle, når man ser på kønsfordelingen på tværs af diagnoser. Kvinder er fx overrepræsenterede, når det drejer sig om spiseforstyrrelser og depression, mens der er flest mænd, der har en diagnose inden for autismespektret.
Analysen beskriver også, hvordan diagnoserne fordeler sig på alder og etnicitet, ligesom der ses på en lang række øvrige forhold som bl.a. uddannelse, forsørgelsesgrundlag, sociale indsatser, kriminalitet og komorbiditet.
”Det store antal borgere med psykiske vanskeligheder øger behovet for effektive sociale indsatser. Men vi kan ikke udvikle indsatserne uden solid viden om målgrupperne. Vi håber derfor også, at både kommuner, regioner og civilsamfundsorganisationer kan have gavn af den nye analyse og de mange data, den lægger frem,” siger Elisabeth Marian Thomassen.
PwC har gennemført registeranalysen på baggrund af data, der er behandlet af Danmarks Statistiks Forskerservice.
Hent registeranalysen om socialpsykiatriens målgrupper (pdf)