Hjemløshed blandt unge er et voksende problem. Erfaringerne fra tidligere indsatser har vist, at kommunerne har vanskeligt ved at etablere og fastholde kontakt de mest udsatte unge i hjemløshed. Samtidig er der i de fleste kommuner lang ventetid på boliger til målgruppen.
Det er baggrunden for projektet ’Midlertidige overgangsboliger til unge i hjemløshed’, som Socialstyrelsen igangsatte i 2015 i samarbejde med fire kommuner. Nu foreligger evalueringen af projektet, og den peger på positive resultater af den model, der er udviklet.
Den bærende tanke i projektet har været at sørge for, at den enkelte unge efter en meget kort visitationsprocedure har fået tag over hovedet ved at blive tildelt en såkaldt overgangsbolig. Sideløbende er der givet massiv bostøtte efter ICM-metoden (Intensive Case Management) i op til seks måneder, mens der er arbejdet på permanent boligløsning og en udredning af den unges præcise støttebehov.
Modellen med midlertidige overgangsboliger til unge i hjemløshed er udviklet ud fra Housing First-tilgangen, der indebærer, at der hurtigst muligt skabes en stabilisering af boligsituationen samtidig med, at der gives intensiv social støtte.
To ud af tre af de unge får egen bolig
Evalueringen viser, at det overordnet er lykkedes at få fat i og fastholde en stor del af gruppen af mest udsatte unge, der ud over hjemløsheden har massive sociale udfordringer i samspil med psykiske lidelser. Cirka to tredjedele af de unge, der har haft ophold i overgangsboligen, er efterfølgende kommet i egen bolig. Tallet dækker dog over lokale forskelle.
Overgangsboligerne ser ud til at være egnet til at etablere en stabil ramme for at opbygge en relation til den unge og påbegynde arbejdet med udredning og handleplaner.
Det fremgår desuden, at ICM-metoden er en velegnet bostøttemetode til målgruppen, da den skaber et solidt udgangspunkt for stabilisering af den unges livssituation. Hver medarbejder har maksimalt haft otte unge, og timetallet har været variabelt. Dermed imødekommer ICM-metoden også et behov for en høj grad af fleksibilitet i indsatsen.
Udfordringer og lokale forskelle
Evalueringen bekræfter, at det er vanskeligt at skaffe permanente boliger til målgruppen. Opholdet i overgangsboligen har derfor også gennemsnitligt varet cirka 8 måneder.
Almenboliglovens mulighed for at kunne anvise op til hver fjerde ledige bolig til løsning af boligsociale opgaver har været et centralt værktøj til at skaffe permanente boliger. Det er derfor særligt de kommuner, der har en systematisk og prioriteret brug af den kommunale boliganvisning eller en fast samarbejdsaftale med boligorganisationer, der er lykkedes med indsatsen.
Rambøll har sammen med VIVE forestået evalueringen for Socialstyrelsen og har også udarbejdet en modelbeskrivelse, hvori implementeringserfaringerne fra projektet indgår.
Evaluering: Afprøvning af midlertidige overgangsboliger med ICM-støtte til unge i hjemløshed
Modelbeskrivelse: Midlertidige overgangsboliger med ICM-støtte til unge i hjemløshed