Når børn og unge udsættes for seksuelle overgreb, er det et traume, der kan have store konsekvenser for den enkelte og med senfølger langt ind i voksenlivet.
Civilsamfundsaktører spiller en særlig vigtig rolle i at sikre, at mennesker, der er ramt af sådanne senfølger, hurtigere kan få den behandling og rådgivning, som de har brug for.
Der er afsat 21,8 mio. kr. i puljen til fordeling til projekter i projektperioden fra 1. maj 2026 – 31. december 2028.
Puljen forventes udmeldt på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside i januar 2026 (uge 5) efter høring af bekendtgørelsen. Når puljen udmeldes, åbnes der for NEM-tilmelding til informationsmødet, hvor du kan høre mere om puljens indhold og om ansøgningsprocessen.