Webinaret vil tage udgangspunkt i en undersøgelse (2024), hvor 20 unge, der har haft en sag om overgreb i deres barn- eller ungdom, er blevet interviewet om deres erfaringer med at fortælle om, hvad de har været udsat for.
På dagen dykker vi ned i undersøgelsen og retter blikket mod de unges egne udsagn om, hvad der har været vigtigt for dem i dialogen med de fagpersoner, de har haft kontakt med.
Medarbejdere fra videnscenteret SISO står for formidlingen af børnenes perspektiver og anbefalinger til, hvordan I kan styrke jeres opmærksomhed og håndtering af situationer, hvor børn og unge kan have været udsat for overgreb. I får også indblik i, hvad der kan henholdsvis fremme og hæmme, at børn og unge udsat for vold eller seksuelle overgreb føler sig trygge nok til at fortælle om deres oplevelser.
Det er gratis at deltage. Det fulde program og link til webinaret vil blive tilsendt den 10. juni.
Tilmeld dig til webinaret