Temadag: Senfølger efter seksuelle overgreb - Vejle

30okt

Når et barn eller en ung udsættes for seksuelle overgreb, kan det give alvorlige følgevirkninger langt ind i voksenlivet. VISO afholder nu tre temadage i henholdsvis København, Vejle og Herning om voksne med senfølger efter seksuelle overgreb, og hvad man som fagperson skal være opmærksom på.

Seksuelle overgreb i barndommen kan give alvorlige psykiske, sociale og fysiske senfølger, som kan komme til udtryk ved bla. problemer med rusmidler, angst, prostitution og vanskeligheder ved at danne relationer.

Som fagperson kan man opleve, at samarbejdet med borgeren kan blive udfordret af de sociale og relationelle konsekvenser, som mange voksne med senfølger oplever, og barrierer hos både borgeren og fagpersonen selv, kan gøre det vanskeligt at tilbyde den rette hjælp.

Genkender I disse udfordringer? Og har I brug for at få nye input til at styrke samarbejdet og indsatsen? Så er VISOs temadag om senfølger efter seksuelle overgreb måske relevant for jer.

På temadagen får du viden om bl.a. omfang og udbredelse af senfølger efter seksuelle overgreb, hvordan senfølgerne kan komme til udtryk, samt hvordan man som fagperson kan genkende tegn på senfølger og skabe et trygt og tillidsfuldt samarbejde med borgeren.

Temaet bliver belyst ved hjælp af nyeste viden, cases, praksisnære redskaber og tilgange.

Oplæg fra VISO-specialister og en erfaringsekspert

På temadagen kan I høre oplæg fra og deltage i workshops med hhv.

  • Gyrith Karskov Berthelsen, psykolog og faglig leder og Sanne Ringtved, socialrådgiver og VISO-specialist begge fra Center for Seksuelt Misbrugte (CSM) Øst
  • Helle Cleo Borrowman, erfaringsekspert og forperson i Landsforeningen Spor
  • Julie Stein Christiansen, psykolog og VISO-specialist, CSM Syd
  • Lone Gerup Adamsen, psykolog og VISO-specialist, Center for Senfølger af Seksuelle Overgreb (CSSO)

Alle har indgående viden om og mange års erfaring med at arbejde med temaet.

Temadagen henvender sig til fagpersoner i kommuner og kommunale og regionale tilbud, der møder voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i deres arbejde, fx ledere og rådgivere i kommunernes myndighedsafdelinger eller jobcentre, misbrugsbehandlere, opsøgende medarbejdere, støtte- og kontaktpersoner mm.

Praktiske oplysninger og tilmelding 

Her kan du tilmelde dig temadagen i Vejle:

Vejle d. 30. oktober kl. 9.00 – 15.00. Tilmeldingsfristen er d. 2. oktober kl. 12.00

Andre datoer

Temadagen afholdes også i København og Herning, og du kan tilmelde dig her:

København d. 7. oktober kl. 9.00 – 15.00. Tilmeldingsfristen er d. 17. september kl. 12.00

Herning d. 27. november kl. 9.00 – 15.00. Tilmeldingsfristen er d. 30. oktober kl. 12.00

TID

Vejle: 30. oktober kl. 9.00 - 15.00

STED

Best Western - ToRVEhallerne
Fiskergade 8
7100 Vejle

MÅLGRUPPE

Fagpersoner i kommunale og regionale tilbud, der møder voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i deres arbejde.