I arbejdet med barnets lov er mange kommuner optagede af, hvordan ledelsen kan følge omsætningen af lovgivningen og dens intentioner i de enkelte sager. Her kan ledelsestilsyn være et værdifuldt redskab, da det netop giver mulighed for følge implementeringen på sagsniveau og dermed kan bidrage til at sikre kvaliteten.
I Social- og Boligstyrelsen ved vi dog også, at ledelsestilsyn kan være en udfordrende opgave. Derfor tilbyder vi nu en workshop, som kan give inspiration til arbejdet. Workshoppen henvender sig både til jer, der gerne vil have en konkret håndsrækning til at komme i gang og jer, som bruger ledelsestilsyn i dag og gerne vil udvikle indsatsen.
Om workshoppen
Workshoppen er henvendt til kommunens faglige ledelse på børn- og ungeområdet, herunder afdelingsledere, teamledere og faglige koordinatorer.
Workshoppen har fokus på konkret omsætning af styrelsens koncept for ledelsestilsyn til brug i jeres respektive kommuner og vil foregå i en vekselvirkning mellem plenumoplæg og gruppedrøftelser.
Der vil være sat god tid af til, at I kan have et gruppearbejde om etablering eller videreudvikling af jeres egen version af konceptet. Vi anbefaler, at I sammensætter deltagergruppen fra jeres kommune herefter, så I kan afslutte dagen med et koncept, der er så implementérbart som muligt.
Som optakt til dagen får I tilsendt et link til en videofilm, hvor vi giver en introduktion til arbejdet med ledelsestilsyn. Denne bør I se forud for workshoppen.
I forlængelse af workshoppen vil der være mulighed for at deltage i et webinar, hvor vi samler op og sætter fokus på erfaringsudveksling.
Det praktiske
Workshoppen tilbydes tre dage i efteråret 2025: I København 2. oktober, i Odense 6. oktober og i Aarhus 7. oktober. Alle dage 9.30-13, inklusive frokost.
Den enkelte workshop kan have et deltagerantal på maksimalt 50 deltagere, og pladserne tildeles efter først til mølle-princippet.
Programmet er det samme de tre steder, og man kan derfor tilmelde sig der, hvor det passer bedst. Tilmeldingsfrist: 4. september.
Tilmeld dig workshoppen her.
Tidspunkt og tilmelding til det opfølgende webinar annonceres senere – hold øje med styrelsens nyhedsbrev!
Det er gratis at deltage i både workshop og webinar.