Kursus: Introduktion til SØM

29sep

Interesserer I jer for sociale investeringer? Og vil I gerne have bedre indblik i det økonomiske potentiale ved sociale indsatser? Social- og Boligstyrelsen tilbyder gratis uddannelse i Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, SØM.

Virksomme sociale indsatser koster penge og ressourcer. Men de kan ofte også vise sig at være en god investering, der både har et stort menneskeligt og økonomisk potentiale.

Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, SØM, er et beregningsværktøj, som sætter fokus på de økonomiske potentialer, der kan være ved at investere i sociale indsatser. Modellen styrker det lokale beslutningsgrundlag og kan samtidig skabe en fælles forståelse af arbejdet med sociale investeringer på tværs af fagligheder og organisation.

Få mere at vide om Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, SØM

Målgruppe og indhold

Målgruppen for Introduktion til SØM er alle med interesse for en kort introduktion til modellen. Kurset kan blandt andet være relevant for kommunale ledere og chefer, der arbejder eller gerne vil arbejde med sociale investeringer generelt.

På kurset får du en kort introduktion til SØM; hvad er SØM, hvad kan SØM bruges til, SØM som værktøj i sociale investeringer, hvordan regner SØM, indholdet i vidensdatabasen, fortolkning af resultater samt indføring i øvrige uddannelses- og rådgivningstilbud.

Kurset er for dig, der har brug for at kende til SØM på et overordnet niveau eller dig, som ønsker en introduktion, inden du beslutter dig for, om du vil tage SØM-uddannelsen. Hvis du har brug for selv at foretage beregninger i SØM, anbefaler vi SØM-uddannelsen, der giver en grundig indføring i modellen.

Format og undervisningsform

Kurset foregår virtuelt. Du vil dagen før kurset få tilsendt en mail med et link til det virtuelle møderum (Zoom).

Det er gratis at deltage.

Kurset foregår den 29. september kl. 13-14. Tilmeldingsfristen den 23. september.

Tilmeld dig her

TID

Kl. 13:00-14:00

TILMELDINGSFRIST

23. september

STED

Virtuel deltagelse via Zoom

ARRANGØR

Tine Hjernø Lesner

Tlf. 91370297

tihl@sbst.dk