Webinar: Udvikling og omlægning af socialpsykiatrien

04jun

Social- og Boligstyrelsen afholder webinar om de menneskelige og økonomiske potentialer ved at omlægge socialpsykiatriens praksis til recovery-orienteret rehabilitering.

Det sker på dagen

Social- og Boligstyrelsen har lavet et samlet Koncept for strategisk udvikling og omlægning til recovery-orienteret rehabilitering. Hør mere om konceptet, og Rudersdal Kommunes erfaringer med omlægningen på webinaret.

På webinaret fortæller Lene Lilja Petersen, konstitueret områdechef i Rudersdal Kommune, om en række konkrete tiltag, kommunen har iværksat som led i arbejdet med recovery-orienteret rehabilitering. Et af initiativerne er en særlig fleksibel støtte til borgere, der ønsker at forblive i egen bolig fremfor at flytte i botilbud. Støtten gives efter behov – også i weekender og uden for den normale kommunale åbningstid.

Webinaret er relevant for både kommuner, der overvejer at omlægge deres praksis til recovery-orienteret rehabilitering og kommuner, der allerede er godt i gang med omlægningen.

Læs mere om konceptet for omlægningen af socialpsykiatrien

Praktiske oplysninger

Webinaret afholdes via Zoom. Du vil modtage et link til at deltage umiddelbart før webinaret.

Det er gratis at deltage.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Adriana Pljevaljcic på telefon: 41 73 08 40 eller mail: adpl@sbst.dk.

Tilmeld dig her

TID

kl. 12.00 - 14.00

STED

Online via Zoom

MÅLGRUPPE

Politikere, direktører og chefer med ansvar for socialpsykiatrien samt konsulenter, der betjener ledelsen.

Kontakt

Adriana Pljevaljcic
Fuldmægtig