Webinar: Skånsomme skift i anbringelsen og forældresamarbejde

27maj

Deltag i webinaret om anbefalingerne om kvalitet i anbringelsen. Vi sætter fokus på skånsomme skift og samarbejde og støtte til forældrene. Hør om, hvordan anbefalingerne kan bruges til at understøtte kvaliteten og egen faglig praksis på området.

Til at understøtte arbejdet med anbringelser af børn og unge har Social- og Boligstyrelsen har udgivet tre sæt anbefalinger om god kvalitet i anbringelsen.

Anbefalingerne er konkrete og praksisrelaterede, men kan samtidig også bruges til at sætte en strategisk og faglig retning for udviklingen af anbringelsesområdet og særligt det tværfaglige samarbejde.

Social- og Boligstyrelsen inviterer derfor ledere på tværs af myndighed, anbringelsessteder, udførerområdet, dagtilbud, skole- og uddannelsestilbud og civilsamfundsorganisationer til webinar om anbefalingernes potentialer og implikationer i praksis.

Hvad sker der på dagen? 

Gennem oplæg fra Social- og Boligstyrelsen præsenteres Anbefalingerne om skånsomme skift og Anbefalingerne om samarbejde og støtte til forældre efterfulgt af samtaler og paneldebatter med ledere og nøglemedarbejdere fra et anbringelsessted, myndighed og en forældreorganisation, der drøfter anbefalingernes potentialer og implikationer.

Der vil bl.a. være et særligt fokus på det tværfaglige samarbejde omkring barnet eller den unge i anbringelse, barnets hverdagsliv og relationen mellem barn og forældre, og hvordan anbefalingerne kan anvendes til at sætte en strategisk og faglig retning og understøtte kvaliteten i anbringelsen.

Find anbefalingerne her

Praktiske oplysninger

Målgruppen for webinaret er ledere på tværs af myndighed, udførerområdet, anbringelsessteder, dagtilbud, skole- og uddannelsestilbud og civilsamfundsorganisationer.

Link til deltagelse sendes ud til alle tilmeldte inden webinaret.

Tilmeld dig webinaret 27. maj her

Hvis du vil vide mere

Social- og Boligstyrelsen afholder også et webinar om anbefalinger om den gode anbringelsen onsdag den 22.maj 2024.

Læs mere om webinaret den 22. maj her

 

TID

12:30 - 15:00

STED

Zoom

MÅLGRUPPE

Ledere på tværs af myndighed, anbringelsessteder, udførerområdet, dagtilbud, skole- og uddannelsestilbud og civilsamfundsorganisationer.

Kontakt

Lisbeth Buur Ravn Clemmensen
Fuldmægtig